2015.11.07 Katolske kvinders røst

 

Hvad er DKKF ? Lederteamet Kalender Samarbejde Links Indmeldelse Meddelelser / Artikler

Siden rev. : 2017.10.03

Nyhedsbrev: tryk HER

Kalendere 2017: tryk HER og HER

Lyt til 'Nu falmer skoven'': tryk HER

Katolske kvinders røst..

 

 

 

 

”. . . glæder mig i øvrigt til at se, hvordan I får sikret, at katolske kvinders røst høres i både Kirken og i samfundet”.

 

Ovenstående ”røst” har inspireret til følgende:

 

Muligvis har mødet med begrebet ”kvinders røst” aktiveret tanken - i retning af en gruppe kvinder, der havde brug for, at lade tankerne få luft gennem en strøm af ligegyldige ord – eller, var det kun urealistiske drømme der lå bag?

Nej, så begrænset er begrebet ”katolske kvinders røst” ikke; men det angår til gengæld hver enkelt af os som personer.

 

Naturligvis kan man ikke - som forening - sikre noget, hvad røsten angår.

 

Røsten er personlig, noget der udgår fra den enkelte – kan også udgå fra en forening, fra Kirken etc., men som afhænger af hvorledes den bliver brugt – på en positiv eller negativ måde.

Manualen til brug af røsten ligger hos os selv, og som katolske kvinder - i vort forhold til Gud.

 

Men hvordan bruger vi egentlig røsten og de muligheder den giver – og opfattes den, som en gave fra Gud?

Her vil vi måske opdage, hvor ofte røsten signaliseres ud til omgivelserne, for der at påvirke atmosfæren omkring os.

 

Det kan være i hjemmet, i talen til ægtefællen eller til børnene.

På arbejdspladsen, tør vi tale om Gud - bekende vort kristne ståsted?

 

Mobbes næsten, tales der dårligt om naboen, er der utilfredshed med præsten, med Kirken?

Lånes der øre til den ensomme, deles viden og materielle goder med næsten etc. etc.?

 

Og hvad med ligegyldigheden eller den manglende respekt for medmennesket, som jo også er et Guds barn?

 

Ja, tænkes der overhoved på de signaler, vi med vor adfærd udsender?

Det kan være med ord, handlinger eller måske bare et smil.

 

Røsten kan - som et instrument, bruges på rigtig mange måder og områder, men vi står selv med ansvaret, fortæller selv - ved brug af denne skønne gave og dens muligheder, hvem vi er.

 

Det er med disse – ofte små ting, vi som katolske kvinder kan lade vores røst høre og påvirke hverdagen omkring os.

 

Vi kan ikke dække os ind under, at samfundet har ændret sig - og vi bare skal følge med tiden.

 

Det fritager os ikke fra at bruge røsten i tjenesten for Gud og næsten, for med den at påvirke samtiden - det er nemlig vores opgave.

 

Om fremtiden må vi gerne have drømme, visioner.

 

- Og er vi mange, der sammen tør gå imod den lavkulturelle tendens i samfundet – bevæbnet med tålmodighed og tillid til Gud, vil påvirkningen hen ad vejen blive mærkbar - både i Kirken, i foreningen og samfundet; for alle store ting og begivenheder - i naturen, i historien og ofte i vort eget liv, er begyndt i det små – i det stille hos Gud.

 

 

Ruth Christophersen

07-11-2015

 

 

 

Efterår 2017 (Nordlige halvkugle).

Fra:fredag den 22. september Til: torsdag den 21. december

 

Efterår er en af de fire årstider.

 

Der er ingen officiel meteorologisk definition; men for Danmark er foreslået perioden, hvor minimumstemperaturen ligger mellem 0 og 10 °C og gennemsnitstemperaturen falder (ca. 20. september til ca. 30. november).

 

Efteråret symboliseres i kunsten ofte med høsten, og at bladene begynder at falde af træerne.

Omvendt symboliserer efteråret oftest alderdommen.

 

Det varmeste efterår (kalendermæssigt) i Danmark registreres i 2006 med en gennemsnitstemperatur på 12,2° C. [1]

Ovenstående efterårs fotos er fra henholdsvis Norge, Odense Å, Klosterparken i Odense, samt områder i det sønderjydske ved Vadehavet..... og på Als...